MENU
×

Køb af snowboards

Valget af snowboard afhænger i stor grad af dit niveau og af om du brænder for at køre på pisten, i parken eller i off-pisten. Andre vigtige faktorer der skal overvejes er fodstørrelse, vægt og højde.

Hvilken længde og bredde snowboard skal du vælge?

  • Længden bestemmes ud fra din præference for terræn og din højde. Som hovedregel skal dit snowboard gå dig til et sted imellem din skulder og midten af dit hoved. Længere boards anbefales til backcountry/off-piste, hvorimod kortere boards er bedre til at performe freestyle på. Et board midt imellem er derfor mere alsidigt og egnet til all mountain kørsel.

    Til begyndere og børn anbefales et kortere board (til hagen og derunder), så man opnår en sjov og let oplevelse på snowboard.

  • Bredden skelnes hovedsageligt imellem standard og wide (bred). Wide anbefales til sko str. 44 og derover. Dette gælder dog ikke junior wide boards.

Der findes 3 typer snowboards hos Nordic Sport

  • Twintip snowboard er velegnet til park og tricks, men er også et sjovt snowboard at lege på pisten med. Forenden og bagenden er 100% ens formet og bindingerne sidder centreret, så det er lige nemt at køre begge veje på og lande sine tricks med.
  • All mountain snowboards er de mest alsidige boards. Designet ligner meget et twintip snowboard i formen, men bindinger, flex og balancepunktet er rykket lidt bagud på snowboardet. Denne type snowboard er et rigtig godt køb for de fleste, da man med all mountain snowboards kan køre på pisten, i parken og i offpisten.
  • Backcountry: Dette type snowboard er lavet til dyb puddersne i offpisten. Formen på et backcountry snowboard minder meget om et surfboard, og den store flade gør at man får et fantastisk flow i dyb sne.

Snowboardets opbygning

Flex:

  • Directional flex: Er designet til kun at køre i en retning og bruges ofte på pisten eller i off-pisten. Flexet er bygget med et stivere design i enden af boardet, som giver stabilitet ved høj fart.
  • Twin flex: Er designet med en identisk for og bagende, som gør det velegnet til park og tricks. Snowboards med et twin shape flex kan køre i begge retninger.
  • Directional twin flex: Er et mix af begge flex, ofte designet til all mountain og freestyle snowboards.


Baseline design:

En baseline (snowboardets bund) varierer og kan enten bestå af et camber, rocker eller flat design. Ofte kombineres disse designs alt efter formålet med snowboardet.


  • Rocker: Er gældende når et snowboard buer opad i toppen og/eller enden af boardet, hvilket gør det ideelt til puddersne og let i sving. Rocker forhindrer modstand og gør et board solidt i parken.
  • Camber: Toppen og enden af et snowboard presses ned i sneen, hvilket forlænger kontaktarealet med sneen og giver et bedre kantgreb.
  • Flat: Giver 100% kontakt til sneoverfladen, som resulterer i mere stabilitet end en traditionel rocker og tilbyder lettere sving.

Relaterede produkter

Populære produkter