MENU

Sådan samler du et skateboard

Nordic Sport team rider, Hjalte, viser dig her hvordan du samler et komplet skateboard.

8 trin til at samle et skateboard

Værktøj nødvendigt: En kniv og et t-værktøj (10mm nøgle til truck bolte, 13mm nøgle til hjulbolte, 15mm nøgle til kingpin, stjerneskruetrækker og en unbrakonøgle)

  1. Start ud med at fjerne papiret fra dit griptape (så det bliver klistret på den ene side). Placer derefter den klæbende side af dit griptape nedad, hvorefter du sætter det forsigtigt fast på toppen af ​​decket. Du opnår det bedste resultat ved at placere dit griptape centreret på decket. Fastgør griptapen yderligere med det papir, som du netop fjernede fra dit griptape.
  2. Lav et lille snit i hvert hjørne af dit griptape. Skab derefter nogle linjer for, hvor dit ​​griptape skal skæres til, ved at skrabe kanterne af decket med et værktøj. Skær derefter dit griptape til efter linjerne.
  3. For at opnå holdbare kanter på dit deck, slib kanterne hele vejen rundt med de overskydende griptape stykker, du skar af tidligere.
  4. Nu skal der laves huller til boltene, så dine trucks kan blive monteret. Stik hul hele vejen igennem de otte huller i decket. Brug her et værktøj der er spidst (fx tynd umbraconøgle). Derefter skaber du nogle større huller fra den anden side af decket med en stjerneskruetrækker.
  5. Monter nu dine trucks. Sæt boltene i de otte huller du lige har lavet, hvorefter du sætter dine trucks på. Skru møtrikkerne på boltene - spænd dem med en 10mm nøgle.
  6. Installer to kuglelejer i hvert af dine hjul. Placer et enkelt kugleleje af gangen i hjulet - bruge dine hænder til at trykke ned på hjulet, så kuglelejet sætter sig fast inde i hjulet.
  7. Monter hjulene. Placer dem på dine truck og spænd møtrikkerne med en 13mm nøgle. Sørg for ikke at stramme dem for meget, da du kan skade dine kuglelejer.
  8. Go skate!

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du stadig er i tvivl om, hvordan du samler dit skateboard.

Relaterede produkter

Populære produkter