×
MENU
×
  Tilbage

Miguel Martinez: The man, the myth & the MC

Han har været alle steder i "the blading community", siden det startede i de tidlige 1990'ere.

Alle der ved noget omkring aggressive skating har hørt om Winterclash. Med 14 år på bagen, er det et af de eneste eksisterende events, som stadig kan blive kaldt 'stort'.

Hvis du nogensinde har været til Winterclash eller set en video derfra, så er du sikkert stødt på Miguel Martinez fra Hamborg, Tyskland. Han er blevet den officielle stemme af Winterclash, og har MC'et mikrofonen gennem 10 år. Han kunne dog have været en del af det hele lige siden starten.

“Jeg er blevet fortalt, at de sendte mig en email da de holdte den første version af Winterclash. Jeg fandt dog aldrig mailen, den nåede ikke min inbox", siger Miguel Martinez med et grin.

Han har været MC ved mange forskellige aggressive skating events over de sidste 20 år, og som han siger:

“Jeg har set drenge blive til mænd. Nogle fik arbejde, andre startede deres egen virksomhed, nogle er endda røget i fængsel. Vi havde dog en ting til fælles - vores kærlighed for skating,” siger han.

En passion for blading

Miguel har også MC'et et par skateboard og BMX konkurrencer, men hans rigtige passion er blading.

“Det er hvor jeg har alle mine venner. De fleste ved hvem jeg er, og de ser ud til at kunne lide hvad jeg gør. Jeg har aldrig ønsket at leve fuld tid som MC, jeg gør det bare fordi jeg elsker det. Selvfølgelig bliver jeg betalt sommetider, men andre gange betaler det bare de udgifter jeg har i forhold til rejsen, og det er jeg også glad for. Jeg er bare glad for at kunne rejse rundt omkring”, siger han.

“Jeg er så taknemmelig for de oplevelser som rulleskøjterne har givet mig gennem de sidste 20 år, og jeg er bare glad for at hjælpe med at motivere yngre skatere og styrke fællesskabet".

Laver hans egen cola

På trods af, at det er fedt at rejse, så skal man også tjene til dagen og vejen. For at bringe baconen hjem arbejder han for et bureau som fotograf, hvor hans fokus hovedsageligt ligger på fotografier af bygninger og design - og selvfølgelig en anden ting:

“Jeg laver også mit eget cola. Det er faktisk rigtig sjovt og smager godt. Ikke kokain, men normal cola," siger han og griner.

For tiden går nogle aggressive skatere meget op i, at aggressive skating skulle være på kanten, og at det aldrig når til det punkt det var på tilbage i 1990'erne. Miguel er ikke bekymret. Han tænker, at aggressive skating vil forblive en subkultur, og det passer ham også fint.

“Der er måske kun et par tusinde rigtig seriøse bladers lige nu, men scenen har aldrig været bedre. Jeg tænker blandt andet på de tricks, som de unge gutter laver nu til dags. De blev set som unaturlige og umulige for 15 år siden. Jeg ønsker kun, at andre mennesker vil kunne se hvor talentfulde og dedikerede disse skatere er. Jeg har været i sporten i 20 år, og de bliver bare ved med at overraske mig", siger han.

Relaterede produkter