Jul
Bestil senest 20. dec.  -  Læs mere
×
MENU
  Tilbage

Two sides to every BMX story: Martin

Sol, bølger, venner og en BMX. Dette er ikke et film plot eller en dagdrøm, men hvad en af vores BMX kørere, Martin Paarup, får sin tid til at gå med, når han er på tur rundt blandt de bedste BMX spots i det sydlige Europa.

At komme i kontakt med Martin og arrangere et interview ansigt til ansigt, endte med at blive langt sværere end først forventet. Vi fandt dog til sidst ud af hvorfor: han var stadig i Malaga, og som han siger:

"Jeg bliver her så længe jeg kan! Jeg kommer tilbage, når vejret i Danmark er blevet godt".

Martin og hans BMX-crew tog til Barcelona i søgen efter nye spots og fede tricks. Efter en måned tog de toget til Malaga og.... blev.

Barcelona er en populær destination blandt BMX kørere. Dette er på grund af deres anderledes arkitektur, og med det, fede spots. Men hvorfor Malaga? Hvorfor der?

"I Barcelona finder du spots til højre og venstre. I Malaga derimod skal du lede længere efter spots, dog er de typisk sjovere at køre i længden, og man skal typisk tænke lidt mere udenfor boksen her", fortæller Martin.

Og det er sjovt som Martin nævner 'udenfor boksen', da jeg også selv pludseligt skifter fokus. Istedet for bare at høre om BMX tricks, spots og rejser, så vil jeg have de helt små detaljer med. Af denne grund spørger jeg Martin, hvad han putter i sin kuffert, når han skal på en tur som denne.

"Udover min cykel, så er det nogle ekstra slanger til hvis du skulle blive punkteret, samt værktøj, som selvfølgelig er nødvendigt for at vedligeholde cyklen. Derudover er det bare en taske fyldt med tøj. Det er det", siger han.

En taske fyldt med tøj og en cykel - simpelt, hvilket er lige hvad det skal være. Jeg fortsætter med at grave dybere i detaljerne om, hvad der gør en BMX rejse så speciel; det når endda til hvilke sange de har hørt på turen, og her får jeg hurtigt smidt Candy Paint af Post Malone efter mig, med et lavmælt grin til følge.

"Rejse alene eller med dit crew?", spørger jeg ud af det blå. Han er hurtigt klar med et svar: "med et crew, helt sikkert". Jeg må dog spørge igen - "hvorfor?".

"Ah, nu hvor jeg tænker over det, så ved jeg det faktisk ikke helt. Når du er alene får du smag på kulturen og de lokale, og man er på sin vis tvunget til at snakke med andre mennesker end de, som man kender derhjemme fra.

Når du er ude med gutterne er det dog altid fedt at have nogen, som altid er klar på at køre. Her behøver man ikke vente på at de lokale får fri fra skole, eller noget i den stil".

Når vi taler om andre kulture, så kan jeg ikke lade være med at høre Martin om hans fremtidige planer, og Martin har da allerede et svar klar. Athen, Genève, Italien, og andre lande i samme område. Dette fik mig til at tænke over, at vi altid tager noget med hjem fra ferie. Her snakker jeg ikke om en latterlig køleskabsmagnet, men derimod kulturelle indtryk og en viden om andre mennesker, samt hvordan de omgås med hinanden. Minder fra turen, som står klart i hukommelsen. For en BMX kører skulle det være en drøm at komme rundt i verden og udvikle sig med alternative spots og nye tricks ved sin side. Hvilket minde fra turen har mon været Martins bedste?

"Der er godt nok mange.. Lad mig tænke over det. Jeg har inden ide.. Umiddelbart hver eneste dag - ét stort minde", siger Martin, som er usikker over længden på hans svar.

Mange vil sige at dette er et dårligt svar, at det ikke er specifikt nok. For mig er det et perfekt svar, siger han med et smil på læben. Med denne simple sætning har Martin formået at opsummere præcis hvorfor, at en sådan BMX tur er værd at tage på.

Men som man siger - der er to sider af hver historie, så hold dig opdateret for del to af denne artikel, hvor vores anden kører, Lasse Søltoft, giver os et indblik i turen, fra hans perspektiv.