×
MENU
×
  Tilbage

Inuk Siegstad: Fra havnen i Sisimiut til internationale BMX konkurrencer

Når du tænker på Grønland tænker du garanteret på sne og koldt vejr. Der er mange, som ikke ved, at verdens største ø er hjemlandet for et kæmpe antal BMX'ere. En af dem er vores team rider, Inuk Siegstad, der er gået hele vejen og har fået opfyldt sin drøm, nemlig - At kunne køre BMX hele året rundt.

Foto: Aqqalunnguaq Heilmann

Den tidlige forårs sol smelter langsomt sneen fra gaderne. Lyden af ungerne, der kører på deres BMX cykler og har det sjovt i den friske luft. Med temperaturer på helt ned til -20 grader om vinteren er det umuligt at kører - så nu hvor sneen forsvinder begynder teenagerne for alvor at ramme gaderne med deres BMX cykler. Tilbage i 2007 var Inuk en af disse teenagere.

"Vi var nok 20 drenge, der bare kørte rundt på gaden. Nogle havde BMX cykler, andre havde ikke - Vi delte blot de cykler vi havde mellem os. Dengang havde vi ingen rails, ramper eller bowls ligesom vi har i dag. Vi brugte paller både til at lave hop, og grinde, på", siger han

Foto: Lennert Olsen

Til at begynde med havde Inuk kun en helt normal cykel, men en dag så han noget, der fik ham til at længes efter at skifte hverdagscyklen ud med en BMX.

"Jeg så en video på YouTube med to af de ældre BMX riders fra min hjemby. Jeg kendte dem ikke, men de ting de var i stand til at lave på deres BMX'ere var fantastisk, og ligesiden har jeg var vidst, at det enten hedder BMX eller ingenting." siger Inuk.

Cykler og reparationer på grønlandsk manér

Selvom Sisimiut er den næststørste by på Grønland, var der ingen bike shops dengang Inuk startede, så hvordan får man lige en BMX cykel på en ø nord for polar cirklen? Enten i den lokale tøjbutik eller hos snescooter forhandlerne, selvfølgelig.

“Min første BMX var den samme som alle andre havde. Det var et Power Series 2006 GT, hvilket faktisk er en race BMX, men det vidste vi ikke noget om dengang. Jeg elskede den cykel så meget, den gav mig ubetinget frihed. Jeg kunne tage ud og kører når det passede mig, uden at være afhængig af at skulle låne en BMX først", siger Inuk.

Inuk tænker tilbage på dengang hvor hans vennegruppe altid sikrede sig, at de havde en masse ekstra dele liggende, i tilfælde af, at deres cykler skulle gå i stykker.

"Vi beholdte vores ødelagte cykler, da vi blot kunne fiksee dem med alle de reservedele vi havde samlet. Hvis vi ikke kunne fikse problemet som planlagt, så fiksede vi det på "grønlandsk manér", hvilket vil sige, at man bruger hvadend man kan få fat i, til at løse problemet. Jeg har engang brugt egerne fra en børnecykel til at reparere min BMX med", siger han.

I hænderne på moder natur

Foto: Aqqalunnguaq Heilmann

Som tidligere nævnt, kan det være udfordrende at skaffe reservedele til sin BMX på Grønland, og ligeledes kan vejret. I skrivende stund findes der ikke indendøres skate park på Grønland, hvilket gør BMX til en meget sæsonbetonet sportsgren.

"At vi ikke kan køre hele året rundt sætter virkelig en dæmper på BMX fællesskabet i Grønland. Det er ikke kun dårligt for dine muligheder for at udvikle dig som BMX rider, men også en kæmpe forhindring ift. at få sporten til at vokse. Jeg er altid nervøs for at se, hvor mange af mine venner, der for alvor har stillet BMX'en i skuret, når foråret kommer." siger Inuk.

Foto: Aqqalunnguaq Heilmann.

Så hvad gør du hvis du ikke hele året kan tage ud og køre BMX når du har lyst?
For Inuk var svaret meget tydeligt.

"I 2010 valgte jeg at rejse til Danmark for at gå på efterskole. Beslutningen blev truffet udelukkende på baggrund af ønsket om, at kunne køre BMX hele året rundt. Jeg vidste, at det var nødvendigt for mig at flytte til Danmark, for at kunne gøre hvad jeg elsker hver dag. Det er det eneste der virkelig betyder noget for mig, og jeg har boet her lige siden." siger han.

Ramper, rails & boxes

Den dengang 16-årige Inuk rejste de 3412 km. fra hans hjemby, for at begynde på Tjele Efterskole. Tjele er en efterskole, der specialiserer sig i action sports, og det var noget af et spring for Inuk, der var vant til helt anerledes faciliteter ved havnen i Sisimiut.

"Lige pludselige havde vi alverdens ramper, rails og boxes at køre på. Hvis vejret var dårligt, så kørte vi bare i den indendøres skatepark, det var fedt. Vi fik også mulighed for at besøge andre skate parker rundt omkring i landet. Min tid hos Tjele har hjulpet til at udvikle mig som BMX'er", siger Inuk.

Selvom det er næsten syv år siden, at Inuk gik på Tjele efterskole, så kommer han stadig forbi en gang imellem for at skyde noget video, eller nogle billeder, eller for at deltage i diverse BMX jams. Inuk håber på, at han ved at besøge skolen kan inspirere andre unge grønlændere, som ham selv, til at tage turen til Danmark for at køre hele året rundt.

"Jeg vil gerne motivere dem til at blive ved med at køre BMX og til at tage del i udfordringerne om at få en indendørs skate park til Grønland, således action sport fællesskabet har et udgangspunkt at vokse ud fra. Men det er ekstremt dyrt at bygge et sådanne sted på Grønland, fordi alle materialerne, der skal bruges til at bygge med, skal sendes med skib", siger han.

Giver faklen videre

Inuk understreger, at BMX fællesskabet har mistet nogle af sine udøvere i løbet af de seneste år, men at der stadig er over 100 aktive BMX riders på Grønland.

"Mange af mine jævnaldrene har nedprioriteret BMX'en til fordel for andre ting. Jeg håber, at jeg kan inspirere flere børn til at sætte sig op på en BMX cykel ved at deltage i flere internationale BMX konkurrencer, og gøre det godt til dem", siger han.

Som det ser ud nu bor Inuk i Aarhus, Denmark, hvor han er uafhængig af vejret. Det er otte år siden, at han forlod Sisimiut for at følge hans drøm, men Grønland er stadig hans hjerte nær, og han repræsentere glædeligt landet med stolthed når han optræder på den internationale BMX scene.

"Jeg gør det fordi jeg elsker det og fordi jeg ved der er folk derhjemme, som føler mig. Udover at få den yngre generation op på BMX'en, så er min største mission, at bevise for grønlandske børn, at det er muligt at følge sine drømme, også selvom drømmene er store".

Inuk deltager ved sin næste internationale konkurrence til Fise i Montpellier fra den 9-13 maj. Følg hans deltagelse via hans instagram

Relaterede produkter