MENU

Skateboards

Skateboards til tricks og ramper

Her hos Nordic Sport har vi et bredt udvalg af skateboards, fordi det er vigtigt, at du har mulighed for at finde det skateboard, der passer til dine behov og evner. Vi tilbyder både komplette skateboards klar til at blive kørt på, separate decks samt dele som trucks og hjul, så du kan samle og skræddersy dit eget board med lige de dele, du ønsker.

Før du køber dit skateboard, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad dine behov er. Vil du gerne kunne bruge dit board til tricks og ramper, er et skateboard designet til formålet, men er du mere ude efter cruising og carving, kan det være, at det nærmere er et longboard, du skal gå efter.

Skateboard decks og hjul

De fleste skateboard decks er af ahorn. Ahorn er en god træsort til decks, fordi det er et meget stærkt materiale, som kan holde til de slag, et skateboard bliver udsat for under tricks. Canadisk ahorn er den stærkeste træsort, der bliver brugt til decks. Længden på skateboard decks er typisk omkring 27,5’’-32,75’’ (70-83 cm), og bredden er normalt omkring 6,75’’-8,6’’ (17-22 cm).

Hjul til skateboards fås i forskellige størrelser og hårdheder. Hvis du er mest til at lave tricks på ramper, f.eks. vert, skal du have fat i større hjul, som giver højere fart. Er du mere til street skating, kan du med fordel vælge lidt mindre hjul, da de bringer dig tættere på jorden, og dermed også giver mere stabilitet.

Skateboardets historie

Skateboarding kommer fra Vestkysten i USA, hvor surfere savnede noget at lave på land og derfor fik ideen at montere hjul på deres surfboards. Fordi Vestkysten altid har været – og stadigvæk er – centrum for skateboard-industrien, bliver skateboard kulturen ofte associeret med den afslappede livsstil på Vestkysten. I årenes løb har ét slags skateboard udviklet sig til flere slags skateboards, i takt med at de er blevet optimeret til nye behov og formål.

Skateboardets historie går helt tilbage til 1940’erne, hvor folk først begyndte at montere hjul på plader, planker og andre ting, der kunne fungere som deck. I 1960’erne begyndte de første butikker at sælge skateboards, og i 1970’erne blev keramik- og metalhjul erstattet af hjul af polyurethan (PU), som vi kender det fra skateboard hjul i dag. I 1980’erne blomstrede skateboard-industrien, og mange skateboard-virksomheder så dagens lys. Samtidigt blev der i dette årti lavet flere film om skateboard-kulturen, hvoraf flere af dem endte med at blive kultklassikere, som gav et godt indblik i hele skateboarding livsstilen.

Tjek vores skateboards, decks og dele ud på de enkelte kategorier, hvor du kan læse mere om dem.

Vil du vide mere om skateboards og de enkelte dele, så læs vores skateboard guide.