MENU
Beskyttelse

Tandbeskytter

En tandbeskytter kan bruges til flere forskellige sportsgrene, hvor det er nødvendigt at beskytte tænderne mod slag. Tandbeskyttere laves som regel i akryl eller gummi og for at få optimal beskyttelse, skal tandbeskytteren formes efter tænderne. Tandbeskyttere fås med enkeltbeskyttelse, der kun dækker overmunden eller dobbeltbeskyttelse, der både dækker over- og undermunden. Sidstnævnte type giver den bedste beskyttelse, men den kan samtidigt besvære vejrtrækningen. En tandbeskytter mindsker risikoen for både tandskader og hjernerystelse og er uundværlig når man spiller hockey. Da tandbeskyttere blev opfundet, blev de hovedsageligt brugt af boksere, men i dag bliver de brugt inden for de fleste ”hårde” sportsgrene som f.eks. hockey og amerikansk fodbold.