×
MENU
×

Bushings

  Filter

Småt men vigtigt - skateboard bushings

Skateboard bushings eller truckgummi er en lille del af dit skateboard, men det betyder ikke at de ikke har en stor indvirkning på hvordan boardet kører. Du finder to skateboard bushings på hver truck - en foroven og en forneden. Den øverste peger ned imod vejen og den nederste peger op imod decket.

Materiale og hårdhed af truckgummi

Alle skateboard bushings er lavet af polyurethan, på normalt dansk kan man kalde det plastik som er meget varmeresistent.

På trods af at de er lavet af det samme materiale er de ikke allesammen ens. Truckgummi, ligesom hjul, findes i forskellige hårdheder. Denne hårdhed bliver målt i durometer, som bliver angivet som et tal der går op til 100, efterfulgt af bogstavet A. Jo højere tallet er, jo hårdere er truckgummiet.

Skateboard bushings er normalt lidt hårdere end til longboards, eksempelvist fordi at blødere bushings gør det lettere at styre, hvor hårdere bushings vil gøre boardet mere stift og stabilt.

Hvilken form for bushings skal jeg vælge

Bushings kommer normalt i to former - cone og barrel, men der findes også variationer inden for disse to typer. Inden for skateboarding bruges normalt en cone busings foroven og en barrel bushing forneden. Cone bushings giver mere mobilitet og bedre styreevne, mens barrel bushings giver et hårdere og mere stabilt ride.