×
MENU

Bushings

  Filter

Longboard bushings - Er de anderledes?

Longboard bushings er de samme som normalt også bruges på skateboards. Materialet er det samme, navnligt polyurethan; Størrelsen er den samme, hårdheden måles også i durometer, som markeres med et nummer mellem 70 og 100, efterfulgt af bogstavet A.

Jo højere tallet før bogstavet A er, jo hårdere er truckgummiet, og omvendt betyder et lavere tal en blødere bushing.

Du bør dog overveje hvilken type longboarding du køber bushings til, så du får købt den rigtige form og den rigtige hårdhed. De hårde er gode til freeride og downhill (hvor du har brug for stabilitet) og de blødere er gode til carving (Hvor du har brug for manøvredygtighed og responsivitet.

Longboard bushings og deres form

Longboard bushings kommer som udgangspunkt i fire hovedformer: cone, barrel, stepped cone og double-stepped. Cone formen giver generelt mere manøvredygtighed, hvilket er perfekt til carving. Barrel formen giver på den anden side mere stabilitet og mindre bevægelse, hvilket betyder at de stadig kan bruges til carving, men også til freeride og downhill.

De to andre former, stepped cone og double-stepped, er mere restriktive former. Det betyder at du får mindre bevægelse, men en meget stor grad af stabilitet, som man normalt bruger i high-speed longboarding, så som downhill. Double-stepped bushings er de mest restriktive og stabile longboard bushings.