×
MENU

Freestyle BMX Cykler

  Filter
Farver
Mærker
Hjuldiameter
Stel Top Tube
Styr højde
Nav
Forrige
Næste
Side 1 ud af 3

Værd at vide

Freestyle BMX Cykler

BMX freestyle er en kreativ sportsgren, hvor det gælder om at lave tricks enten ved hjælp af forhindringer eller kun ved brug af cyklen på jævnt underlag. BMX freestyle vandt frem i midten af 1970’erne, hvor riders begyndte at udføre tricks på deres cykler i samme områder og i samme stil som skatere.

BMX freestyle dækker over flere forskellige discipliner, herunder Trails/Dirt, Street, Park og Flatland.

BMX freestyle: Street

Ligesom man kan lave tricks i bymiljøet med løbehjul, skateboards og aggressive skates, kan man også bruge sin Freestyle BMX cykel til dette. Når du kører Street, bruger du typisk gelændere, kantsten og forhøjninger, når du skal grinde og lave tricks.

Freestyle BMX i parks

Hvis du er mest til at lave tricks i skateparken er det også en mulighed. Langt de fleste forhindringer, ramper og rails kan også bruges af BMX kørere.

BMX cykler på flatland

Flatland adskiller sig en del fra de andre BMX freestyle discipliner, da alle tricks foregår på flade områder og jævne underlag. De tricks, der laves, foregår ikke i høj fart, men kræver derimod stor teknisk kunnen og god balance. BMX cykler, der bruges til Flatland, skal være ekstra stærke, da rideren ofte balancerer på selve stellet eller på påsatte pegs. Flatland er en form for kunstnerisk udfoldelse, der integrerer elementer fra breakdance i udførelsen af tricks.

Dirt jumps - Freestyle BMX cykler går off-road

Når man kører trails kører man på jordbaner med forskellige slags jordforhøjninger. Her gælder det om at komme over forhindringerne og samtidigt udføre tricks i luften. Dirt og Trails minder om hinanden, men der er alligevel nogle forskelle. Hvor riders, der kører trails, som regel forsøger at skabe flow og lave avancerede tricks, vil riders, der kører Dirt, som regel køre på højere, mere uregelmæssige forhøjninger og forsøge at lave ret vilde tricks.

Læs produktbeskrivelsen af den enkelte Freestyle BMX cykel for at finde ud af, hvilken disciplin den egner sig bedst til.