MENU
Vintersport
Værd at vide

Skøjter

Skøjter til dit behov og skøjtedisciplin

Vi har forskellige typer skøjter, såsom kunstskøjter, børneskøjter, ishockeyskøjter til fritidsbrug samt hockeyskøjter beregnet til at spille seriøs ishockey i klub. Du finder dem på de specifikke kategorier, hvor du kan læse mere om dem.

Skøjter til indendørs og udendørs brug

Et par kvalitets-skøjter er en god investering, fordi de kan bruges til mange forskellige sportsgrene, og hvis du passer ordentligt på dem, kan de bruges i mange år. Om vinteren kan du bruge dine skøjter udenfor på frosne søer og kanaler, og når det bliver varmere, kan du medbringe dem til din lokale indendørs skøjtebane.

Skøjte specifikationer - klinger og støvler

Da en skøjte ikke har bremser, skal klingen både fungere som bremse- og glidemekanisme. Hvis klingen bliver slebet meget skarp, kan du både køre meget hurtigt og lave hårde opbremsninger med den. De fleste klinger er i dag lavet af stål. For at bevare skøjtens glideegenskaber er det vigtigt, at klingen bliver slebet ordentligt og regelmæssigt. Hvis det gøres forkert eller for sjældent, går det ud over kvaliteten.

Tidligere var det sådan, at når man ville skøjte, spændte man bare en klinge på sine sko eller støvler, men i dag er støvlerne også en vigtig faktor ved en god skøjte. Støvlerne kan fås med mere eller mindre ankelstøtte. Ligesom med støvlerne på rulleskøjter betyder mere støtte mindre fleksibilitet og omvendt. Isskøjterne fås med ekstra foring i et vandafvisende materiale, så dine fødder kan holde sig varme og tørre på skøjtebanen.

Historien bag skøjter

Skøjter er en meget gammel opfindelse. Man mener, at de blev opfundet i Finland af folkeslag, der havde brug for at rejse lange distancer over is. Dengang bestod en skøjte simpelthen af en dyreknogle, der var slebet til og monteret under foden. Siden har isskøjter udviklet sig meget, men ideen bag skøjten og skøjte-teknikken er stadigvæk den samme.

Isskøjte-løb blev udbredt i Europa af overklassen, men samtidigt har det altid været en aktivitet for alle samfundslag. Når det blev vinter, og søerne frøs til is, samledes unge som gamle og rige som fattige for at stå på isskøjter. I 1500-tallet blev de første isskøjter med jernklinger opfundet, og dermed kom en ny generation af skøjter til verden.

Isskøjter er forgængeren til rulleskøjter, hvilket er tydeligt når man ser på både designet af de to slags skøjter og de sportsgrene, som de bruges til.

Nordic Sport tilbyder at slibe dine skøjter for et mindre beløb.

Få hjælp til at vælge den rigtige model og størrelse ved at læse om Køb af skøjter.