MENU

Cruiser Longboards / Carving Longboards

  Filter
Farver
Mærker
Deck længde
Hjuldiameter
Truck type
Side 1 ud af 3

Cruiser longboards - til cruising og transport

På denne side finder du et stærkt udvalg af cruiser longboards og carver boards.

Cruiser boardet er nok den type longboard, man først kommer i tanke om, når man tænker på longboards generelt. De er livlige at køre på og, som navnet antyder, er de beregnet til at cruise rundt på og bare nyde omgivelserne - det handler dermed hverken om tricks eller fart. Med cruising longboards pusher du boardet eller pumper dig din vej gennem landskabet. De er også gode at anvende som et transportmiddel, der hurtigt kan få dig fra punkt A til B.

Vi anbefaler et cruiser longboard, hvis du bare godt kan lide at cruise rundt, eller hvis du er begynder inden for longboarding og endnu ikke har fundet din egen stil. Efter lidt øvelse kan du tweake boardet til at passe til din longboarding stil.

Carving longboards - surf på asfalt

Carving longboards er designet til pumping. Med dynamiske sving føles denne longboarding stil næsten som snowboarding eller power surfing på asfalt. Når du bruger dit carver board kan du pumpe boardet for at opnå og holde farten, eller du kan lave dybe S-formede sving for at sænke farten og hele tiden være i kontrol over, hvor hurtigt du kører.

De longboards på denne side, som er designet specielt til carving, består generelt af et sæt tekniske aspekter, som gør dem særligt egnede til netop denne stilart. Men da de forskellige longboarding stile har en tendens til at overlappe hinanden, er det muligt for dig at opgradere dit almindelige cruiser board til optimerede carving/sving-egenskaber (se næste afsnit).

Opgrader dit cruiser longboard til andre stile

Selvom cruiser longboards er specifikt designet til at cruise rundt med, kan du stadig opnå høje hastigheder og opgradere delene for at få nogle af de samme egenskaber som de andre longboards har. Naturligvis er det mest optimalt at anvende et longboard til dets oprindelige formål, men hvis du nu bare er lidt nysgerrig og gerne vil have en smagssprøve på nogle af de andre stilarter, kan du lave nogle ændringer på din cruiser. Nedenstående viser dig, hvordan du kan opnå de overordnede egenskaber af de andre typer.

Carver

På denne side finder du i forvejen carver longboards specielt designet til powerful carving, men ved at løsne trucksene på dit cruising longboard er det muligt at optimere dets carving/sving-egenskaber. Løsn dine trucks gradvist, indtil de er så bevægelige, som du ønsker. Med løsere trucks kan du nemmere pumpe boardet og lave skarpe, dybe sving.

Dancing

Hvis dit cruiser longboard i forvejen er i den lange ende - minimum 40’’ lang og ikke for unik i deck designet - kan du også benytte det til dancing. Den lange form giver dig en god platform til boardwalking, hvor du bevæger dig frem og tilbage på boardet, og endda freestyle tricks.

Downhill

Dit cruiser board skal minimum være 38’’ langt for at du kan bruge det til downhill, og du skal ligeledes have bredere trucks og hårdere hjul - typisk 86A. Med et længere deck og bredere trucks får du et mere retningsstabilt board, og risikoen for, at boardet begynder at ryste ved fart, minimeres. Hårdere hjul gør det også nemmere for dig at påbegynde slides sammenlignet med blødere hjul, som til gengæld vil forhindre et slide på grund af den øgede mængde grip i blødere hjul.

Kontakt vores kundesupport, hvis du vil vide, hvordan du kan opgradere dit cruiser longboard til at passe til din kørestil.

Cruiser longboards - klassiske former

Formen på longboards handler i bund og grund om stil. Dit valg af boardtype handler derfor mest om din personlige smag. Klassiske cruiser longboards såsom pintail og fishtail boards har et surfer-inspireret look for at skabe en surf-stemning på gaden. Med inspiration fra disse klassiske longboards udsprang andre former. Implementeringen af kicktail var eksempelvis en af de første ændringer af det klassiske longboard og gjorde det muligt at lave skarpere sving.

Tjek vores kæmpe udvalg af cruiser og carver longboards på denne side!

For mere information om longboards kan du læse vores guide Køb af longboards.


Sidder du stadig inde med spørgsmål? Kontakt kundeservice, som altid står klar til at guide dig.