Roxa rulleskøjter er gode stabile skøjter til en god pris. De justerbare børnemodeller er især populære, fordi de har mange af de samme features som voksenmodellerne, og dermed er disse Roxa skates af langt bedre kvalitet end legetøjs-rulleskøjter.
Roxa er en italiensk producent, der laver rulleskøjter og isskøjter. Det startede tilbage i 1980, hvor de fire Rosato brødre begyndte at lave skistøvler, men først i 2003 blev brødrene enige om at lave en kollektion under deres eget brand, Roxa. Kollektionen blev en stor succes og i dag er Roxa en af de førende inden for produktion af skøjter.